Som aktivt menneske vil der desværre til tider opstå smerter og skader. Skader er naturligvis noget man helst vil undgå. Dog er der ofte mulighed for at træne og endda forbedre sig selvom man er skadet. Med afsæt i evidensbaseret genoptræning og behandling vil vi i fællesskab opnå målet om at komme tilbage til din sport.
Hvis skaden skulle være sket og der er behov for intervention, vil forløbet starte med diagnosticering, vurdering og eventuel ændring i træningsbelastning, samt relevant styrke- og/eller mobilitetstræning. Træningen vil altid tage højde for tidligere skadeshistorik og eventuel nuværende problematikker. Træningen vil ofte skulle justeres løbende for at minimere risikoen for smerter og skader.
Evidensen for de mange fordele ved styrketræning er efterhånden stærk. Hvad enten målet er sportsspecifik optimerende styrketræning, sportsspecifik genoptræning efter skade, eller skadesforebyggende styrketræning, laver vi i fællesskab en plan for hvad forløbet skal indeholde, samt hvor og hvornår vi kan mødes.
En løbestilsanalyse kan i nogle tilfælde være fordelagtig. Der er som udgangspunkt ikke nogen rigtig eller forkert løbestil, men det kan dog være fordelagtigt at analysere på din løbestil, hvis du oplever gentagne skader og smerter under løb, eller generelt for præstationsoptimering.
Der vil typisk blive analyseret på hvordan du lander på underlaget, skridtlængde, kadence, asymmetri, overpronation mm.
Fokuspunkter ved en løbestilsanalyse kunne fx være forbedret løbeøkonomi, ændring i belastning eller præstationsoptimering.
Hvis du oplever smerter eller ubehag af den ene eller anden grund kan et bikefit være løsningen.
Et bikefit kan have mange formål og fordele. Der vil blive analyseret og justeret på indstillingen af cyklen for at du opnår den optimale komfort, skadesforebyggende indstilling og maksimal ydeevne.
Der vil blive foretaget grundig undersøgelse af din biomekanik, hvor vi i samråd laver en plan for at minimere relevante problematikker.
Der er ingen facitliste over hvad der et godt bikefit. Det skal passe til dig og din krop.
Laktat er et biprodukt af muskelarbejde. Laktat produceres lige fra hvile til sprint, og mængden af laktat i blodet vil være stigende jo hårdere man arbejder. Du kender sikkert følelsen af at ”syre” til. Dette sker fordi vi ophober laktat i blodet. Når man har følelse af at syre til, er det altså fordi man arbejder så hårdt at kroppen ikke kan cleare laktat fra blodet i en sådan rate at laktat ikke ophobes. Dette er i sidste ende en væsentlig del af, hvorfor vi må stoppe aktiviteten eller gå ned i intensitet. Dette er naturligvis en meget forenklet forklaring på hvad laktat er og hvordan det har indvirkning på præstation, men kan give en forståelse af hvorfor det er fordelagtigt at lave laktattest.
En laktattest har altså til formål at skabe et overblik over ophobningen af laktat i dit blod, ved forskellige intensiteter. Der kan laves laktattest på både cykel og løb. Testen er bygget op i forskellige trin af 4-6 minutter, med stigende intensitet for hvert trin. En laktatmåling sker ved en måling af mængden af laktat i blodet. Ved hvert trin i testen foretages der en laktatmåling ved at prikke hul på huden på en finger eller øreflip og foretage måling af mængden af laktat i blodet. På denne måde kan man skabe sig et overblik over det nuværende konditionsniveau, og man kan fastlægge ganske præcise intensitetszoner til planlægningen af det videre træningsforløb.
Vil du vide mere, eller har du allerede besluttet dig, så kontakt os herunder og du hører fra os.
© 2026 Fortior Performance – Designet af Aveo web&marketing